Sådan opstår støjskade i øret

Sundhed.dk beskriver støjskade som en hørenedsættelse, der skyldes lyd med tilstrækkelig varighed eller styrke. Oftest rammer den begge ører, men nogle gange kun det ene. Skaden kan være forbigående eller permanent, og den kan være let eller svær. Efter en koncert kan hørelsen for eksempel være nedsat i en kort periode og så vende tilbage. Det er en støjskade, selv om den går over.

Lex.dk forklarer, at risikoen afhænger af tre ting: hvor høj lyden er, hvilke toner den består af, og hvor længe du udsættes for den. Alle tre ting spiller sammen. En moderat lyd i mange timer kan gøre skade, og en meget høj lyd kan gøre skade på få sekunder. Lex.dk nævner især korte, pludselige lyde som skud og fyrværkeri, der kan give uforholdsmæssigt stor skade.

Det betyder også, at støjskade ikke kun er en sygdom for dem, der arbejder på et værksted eller en byggeplads. Sundhed.dk understreger, at støj i fritiden er lige så skadelig som støj på arbejdet. Ørerne kan ikke se forskel på en slibemaskine og en højtaler.

Lyden går gennem øregangen til trommehinden, som sættes i svingning. Tre små knogler i mellemøret fører bevægelsen videre til sneglen i det indre øre. Her sidder de følsomme hårceller, som bøjer sig, når lyden rammer dem, og sender et elektrisk signal til hjernen. Det er sådan, du hører.

Støjskade rammer hårcellerne. Lex.dk beskriver, at hårene på cellerne kan blive revet over eller kraftigt forstyrret, når de har været udsat for for meget støj. Også synapser og nervetråde kan tage skade. Sundhed.dk skriver, at sansecellerne ødelægges ved kraftig eller langvarig støj, og at skaden så bliver permanent. I lettere tilfælde kan cellerne komme sig igen.

Her ligger kernen i, hvorfor høreværn betyder så meget. Hårceller, der er gået til grunde, bliver ikke afløst af nye. Sundhed.dk skriver, at selve høretabet ikke kan behandles, og at skader i det indre øre ikke kan helbredes. Det eneste, du kan gøre, er at undgå yderligere støj.

Lex.dk bruger to begreber, som er nyttige at kende. Det første er midlertidigt høretab, hvor hørelsen er nedsat i en periode og så vender tilbage. Det varer som regel fra minutter til timer, men efter meget høje brag kan det vare flere uger. Det andet er varigt høretab, hvor hørelsen ikke vender tilbage.

Den forbigående skade er ikke en uskyldig påmindelse. Den er et tegn på, at ørerne er blevet overbelastet. Gentages det igen og igen, kan det ende i et varigt tab. Sundhed.dk skriver, at skaden ved kraftig og langvarig støj kan brede sig til nabofrekvenserne, og at hørenedsættelsen i nogle tilfælde kan blive værre, selv efter støjen er ophørt.

Lægehåndbogen på Sundhed.dk skriver desuden, at støjskader generelt ikke går tilbage, bortset fra en delvis bedring i de første måneder efter impulsstøj. Den, der har fået en skade, kan altså godt opleve, at det bliver lidt bedre, men man bør ikke regne med, at det går helt over.

Støjskade begynder typisk i de høje toner. Sundhed.dk forklarer, at evnen til at høre diskanten rammes i de tidlige stadier, og at det er svært at opdage, fordi du stadig hører normalt i stille omgivelser. Kun en høreprøve kan vise nedsættelsen med sikkerhed. Lægehåndbogen skriver, at høretabet først rammer højere frekvenser uden for taleområdet, så man kan være uden symptomer i starten.

På et audiogram, som er kurven fra en høreprøve, ses ofte et såkaldt støjdip i området 3 til 6 kHz. Lægehåndbogen skriver, at impulsstøj ofte giver skade omkring 6 kHz, mens kronisk støj typisk ses omkring 4 kHz. Lex.dk nævner også, at skaden ofte ligger omkring 4.000 Hz.

Det mærkes først, når skaden spreder sig. Typiske tegn er, at det bliver svært at følge med i en samtale, når der er baggrundsstøj, og at du hører telefon, tv, radio og dørklokke dårligere. Tinnitus, altså susen, hylen eller ringen, optræder ofte samtidig. Læs mere om det i guiden til høreværn og tinnitus.

Der findes ingen enkelt grænse, der gælder for alle. Men der er nogle tal, det hjælper at have i hovedet. På arbejdspladser gælder, at høreværn skal stilles til rådighed, når støjen kommer over 80 dB(A), og at det skal bruges fra 85 dB(A). Smertegrænsen ligger ifølge Sundhed.dk på 120 dB, men skaden begynder langt under den grænse. Vil du vide, hvor støjende hverdagen er, så se guiden til decibel i hverdagen.

Lægehåndbogen nævner, at grænseværdien ikke beskytter alle. Følsomheden varierer meget fra person til person, og lex.dk skriver, at det er svært eller umuligt at forudsige, hvem der har særligt sårbare ører. Det kan du ikke selv mærke på forhånd. Derfor er det klogest at bruge høreværn, når støjen er over de nævnte grænser, i stedet for at vente og se, om netop dine ører klarer det.

Sundhed.dk fremhæver også, at støj sammen med visse stoffer kan forværre skaden. Lægehåndbogen nævner aromatiske opløsningsmidler, bly og kulilte som stoffer, der kan skade sneglen og forstærke støjens virkning. Arbejder du med den slags, er høreværn endnu vigtigere.

Sundhed.dk skriver, at det mest effektive er konsekvent brug af høreværn i støjende situationer. Lægehåndbogen nævner, at korrekt brug af høreværn kan reducere lydniveauet med omkring 20 dB. Det kræver, at værnet sidder rigtigt og bruges hele tiden, mens støjen er der. Et høreværn, der tages af i fem minutter af hver time, giver betydeligt mindre beskyttelse end tallet på æsken lover. Hvordan du læser tallene, står i guiden til SNR og dB.

• Vælg dæmpning efter støjen. Den milde støj fra en boremaskine kræver mindre end en vinkelsliber.
• Sørg for pasform. Sidder en prop løst, eller har en ørekop slidte puder, slipper lyden ind.
• Brug værnet hele tiden. Det er i de korte pauser uden værn, at skaden sker uden at du mærker det.
• Hold pauser fra støjen, så ørerne kan hvile.
• Skru ned for støjen ved kilden, hvor det kan lade sig gøre.

Sundhed.dk skriver, at teknisk støjreduktion er det bedste: at indkapsle maskinen eller vælge et mere støjsvagt værktøj. Lægehåndbogen siger det samme. Høreværnet er sidste led i kæden, men det er det led, du selv har i hånden, hver eneste dag.

Mange tror, at høj lyd skal gøre ondt for at være farlig. Det passer ikke. Sundhed.dk skriver, at støj gør ondt i ørerne over 120 dB, men at risikoen for skade starter langt lavere, nemlig ved de niveauer, hvor arbejdsmiljøreglerne kræver høreværn. Lyden i et øvelokale, på et værksted eller ved en koncert kan derfor skade uden at føles smertefuld.

Lex.dk nævner, at lette skader kan være helt uden mærkbare problemer. Du går altså rundt med en skade, som du ikke ved, at du har, indtil tabet er blevet så stort, at det rammer tale. Det er årsagen til, at høreprøver og forebyggelse er vigtigere, end deres lidt kedelige ry lyder til. En enkelt aften med ringen for ørerne er et signal, du skal tage alvorligt, selv om det går over igen.

Tænk på det, som du tænker på slid på en cykelkæde. Hvert enkelt tur gør næsten ingenting, men det samlede slid over år er det, der afgør, om den holder. Høreværnet er den olie, der sørger for, at ørerne holder hele livet.

Sundhed.dk anbefaler at overveje en høreprøve, hvis nedsat hørelse og susen eller hyletoner varer mere end 48 timer efter kraftig støj. En høreprøve kan vise, om du har nedsat evne til at høre højfrekvente toner. Hvordan den foregår, står i guiden til høreprøve og hørekontrol.

Hvis skaden er varig, kan et høreapparat ofte hjælpe, især når tabet har bredt sig fra de høje toner. Det kan også hjælpe mod generende susen. Det er lægen, der vurderer, hvad der er relevant. Men høreapparatet bringer ikke de beskadigede hårceller tilbage, og derfor er forebyggelse stadig det vigtigste.

Vælg et høreværn, der passer til støjen og din dag, og brug det hver gang. Det er den billigste forsikring, du kan købe til din hørelse.